Nyaars-Morgen
Jeg følde, at slaget
Af Marken, paa Fjeld
Af Skygger bedraget
Jeg raved i Kveld;
Bortblæst var min Størke,
Og myrdet min Ro,
Det tordned i Mørke:
Og havde du Tro
Til Bjerge at flytte,
Det kan ikke nytte,
Naar Hjertet er steenhaardt og koldt.
Da lærte jeg Arme,
I Midvinter sval,
At Lys uden Varme
Er Helvedes Kval;
Ei græde jeg kunde
For Gud eller Ven,
Kun grue og grunde,
Og grue igjen,
Jeg kæmpe mig vilde
Til Kjærligheds-Kilde,
Omskabe jeg vilde mig selv!
Hvor dunkel, fra Fjelde,
En dundrende Klang
Opstiger, med Vælde,
Af Old-Tidens Sang,
Hvor Tonerne suse
Med Brag over Val,
Som Elvene bruse
I Klippernes Dal,
Der følde sig hjemme
Mit Hjerte, hvis Stemme
Som Braget, var Gjenlyd i Steen!
Syng lavt over Skoven,
Syng høit over Voven:
Guds Fred over Folket i Nord!
Shit, det tog lang tid! ... Ja, jeg ved det.... Jeg er nørdet...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar